Hjælp med at redde liv


Hvor parat er du til at hjælpe en nabo, en ven, et familiemedlem med formodet hjertestop?


Hjælp med at redde liv - og vær med til at drage omsorg


Grundejerforening Mosede Klint af 1960 er ejer af en hjertestarter (oprindelig doneret igennem Tryg Fonden). Du finder den ved ejendommen Mosede Højvej 53.


Selvom du ikke kan løbe, kan du måske hurtigt komme af sted på cyklen eller gå hen til den nabo eller dens pårørende, som har brug for hjælp. For at få besked om naboer i nærheden af dig med potentielt hjertestop, kan du tilmelde dig Hjerteløber ordningen. Vi har oplevet, at det ikke kun handler om at kunne yde hjerte/lunge redning. Det er også godt at kunne bidrage med omsorg til eventuelt pårørende og hjælpe andre hjerteløbere med eks.vis at tilkalde hjælp, holde øje med ambulance og generelt holde overblik. 



Her er en hurtig guide til hjerte lunge redning. Det eneste du kan gøre forkert er at gøre "ingen ting".


For at give hjerte-lunge-redning til en voksen, skal man følge disse trin:

  1. Sikkerhed: Vurder om området er sikkert for både dig og personen
  2. Vurdér personen: Rusk forsigtigt i person og spørg: "Er du okay"?
  3. Ring 112 eller få gerne en anden til at gøre det for dig, mens du starter med hjertemassage
  4. Hjertemassage: Frigør brystkassen - placér hænderne midt på brystkassen, tryk hårdt og og hurtigt ned med strakte arme - bøj personens hoved bagover, så der skabes frie luftveje.
  5. Kunstigt åndedræt: Giv 2 indblæsningsforsøg efter hver 30 kompressioner.
  6. Hjerterstarter: Hvis og når hjertestarteren ankommer, tænd den og følg instruktionerne.
  7. Det er vigtigt at være hurtig og effektiv, da det kan være en kritisk situation. Det er godt at være flere, så man kan hjælpe hinanden med at holde hovedet koldt
  8. Har du aldrig prøvet at udføre hjerte-lunge redning eller trænet det, anbefales det at tilmelde sig et kursus.


Materiale kan udleveres hos formanden.


Bestyrelsen for

Grundejerforeningen Mosede Klint af 1960