www.mosedeklint.dk er primært sted for informationer til medlemmer og interesserede
Vedtægternes § 1 Navn og hjemsted.
Foreningens navn er: Grundejerforeningen Mosede Klint af 1960.
Dens område er alle parceller udstykket fra matr. nr. 9ey og matr. nr. 10hi, Mosede By, Karlslunde sogn. Foreningens hjemsted er Greve kommune.
Foreningen tæller 73 parceller beliggende på adresserne
Alle medlemmer har brugsret til legepladsen, som ligger forenden af Mosede Kærvej - lige før stien til Svanemosen. Vi hjælper alle til, når det handler om at passe på redskaberne og vedligeholde pladsen. Det skal være rart at komme på pladsen, så pas godt på den.
Vedtægternes § 2 Medlemskab. (uddrag)
Alle ejere af grunde inden for det i § 1 angivne område har ret og pligt til at være medlem af grundejerforeningen.
Vedtægternes § 3 Formål. (uddrag)
Foreningens formål er at varetage medlemmernes – eventuelt grupper af medlemmers – fælles interesser, herunder primært ved hjælp af foreningens midler at afholde eller yde tilskud til medlemmernes udgifter til anlæg og vedligeholdelse af veje, stier, fælles områder, kloak, vand- og el-forsyning (dog ikke stik).
Hvem er bestyrelsen og hvordan kontakter du os.
Vedtægternes § 14 Foreningens ledelse.
Foreningens ledelse varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer, bestående af formanden, kassereren samt 3 øvrige bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen vælger af sin midte en næstformand, der, hvis formanden må udtræde, fungerer for resten af perioden, for hvilken formanden var valgt.
Til bestyrelsen er p.t. valgt:
Formand: Gitte Braad, Mosede Højvej 50 (2021-2023)
Næstformand: Michael Garset-Borg, Mosede Kærvej 33 (2020-2022)
Kasserer: Andreas Obling, Mosede Højvej 53 (2020-2022)
Medlem: Ole B. Jørgensen, Mosede Kærvej 38 (2021-2023)
Medlem: Hamdi Sarac, Mosede Højvej 41 (2021-2023)
Kontakt til bestyrelsen
- foregår via mail til bestyrelsens officielle mailadresse bestyrelse@mosedeklint.dk
Henvendelsen vil blive behandlet på førstkommende bestyrelsesmøde.
Bestyrelsen hører altid gerne DIN mening om forhold, der vedrører vores grundejerforening.
Har du gode forslag til aktiviteter, nødvendige opgaver og øvrige bidrag er velkommen.
Har du generelle spørgsmål, har du naturligvis også mulighed for at komme forbi én fra bestyrelsen. Så vil vi forsøge at hjælpe dig bedst muligt.
Vedtægternes § 9 Generalforsamling. (uddrag)
Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Indkaldelse til såvel ordinære som ekstraordinære generalforsamlinger sker ved brev med mindst 14 dages varsel.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts.
2021 - Generalforsamling afholdes 30. august (Referat)
Bestyrelsen meddeler hermed (16.06.2021), at årets generalforsamling forventes afholdt mandag den 30. august 2021. Årsagen til udskydelsen er, at skabe mulighed for fysisk afholdelse af generalforsamlingen indendørs i forhold til Covid19 restriktioner.
Indkaldelse vil blive udsendt seneste 14 dage inden afholdelsen.
Der tages forbehold for ændringer, såfremt Covid-19 forholdene ændres
2021 - Udsat grundet Covid-19 forsamlingsforbud
Bestyrelsen meddeler hermed (15.03.2021), at årets generalforsamling udskydes foreløbigt til afholdelse inden udgangen af juni 2021.
Vi ser os ikke i stand til at gennemføre generalforsamlingen inden udgangen af marts 2021 med det nuværende Covid-19 forsamlingsforbud.
Det er i bestyrelsen drøftet, hvorvidt vi ville kunne gøre det online. Vi ser ikke dette som en mulighed hos os.
Bestyrelsen samles igen i maj og foretager en fornyet vurdering af mulighederne - evt. ved en samling udendørs når vejret tillader det.
Referat fra seneste bestyrelsesmøde 10. marts 2021 samt revideret regnskab for 2020 samt forslag til budget 2021 kan ses her
Hvad er din holdning
Vi har på flere tidligere generalforsamlinger og løbende i det daglige, drøftet farten på vores veje.
På den kommende generalforsamling ønsker bestyrelsen en drøftelse med medlemmerne, for at vurdere om der er et behov for foranstaltninger, der kan øge sikkerheden.
Vi vil derfor benytte covid-19 ventetiden til at få jeres holdninger og konstruktive forslag til, hvad der bør gøres.
Vi beder jer som beboer og trafikant, sende en mail med jeres umiddelbare holdninger og forslag til , så vi kan forberede drøftelsen.
2020 - Covid-19 version
Grundet forsamlingsforbud i forhold til Covid-19 restriktioner, er generalforsamlingen 2020 afholdt ved hjælp af kommunikation her på hjemmesiden. Se under informationer - arkiv.
I det daglige har vi et mål om, at gøre kvarteret til et rart sted at bo.
Medlemmer af foreningen, kan optages i vores lukkede Facebook gruppe, hvor vi sideløbende med informationer på hjemmesiden, informerer om aktiviteter og laver nabo-til-nabo kommunikation.
Herudover kan formanden tilbyde mail/sms-notifikationer ved videregivelse af mailadresse/mobilnr. som udelukkende er kendt af formanden og naturligvis ikke videregives til andre.